Search
Close this search box.

Jeppe Lilholt er konstitueret formand, og Dan Asmussen er konstitueret næstformand i Det Jødiske Samfund. Det står klart efter mødet i repræsentantskabet – Det Jødiske Samfunds bestyrelse – mandag aften. Formandsposten var ledig, efter at Henri Goldstein trådte tilbage efter næsten seks år i stolen. I begyndelsen af 2025 er der en større udskiftning i repræsentantskabet, hvor tre pladser skal besættes eller genbesættes, og derfor vælger Jeppe Lilholt indtil videre at beholde tillægsordet ”konstitueret”. 

”Vi skal prøve at finde en konstellation, hvor to eller flere personer kan løfte alle de opgaver, som Henri Goldstein sad med. Det skal vi  have på plads, inden vi kommer med de store programerklæringer om Det Jødiske Samfunds fremtid,” siger Jeppe Lilholt.
Jeppe Lilholt er skoleleder og har været aktiv i Det Jødiske Samfund i en årrække – i ungdomsarbejdet, i delegeretforsamlingen og de seneste par år som næstformand.
Dan Asmussen var formand for Det Jødiske Samfund fra 2014 til 2019. Han er netop genindtrådt i bestyrelsen/repræsentantskabet. Dan er vice-adm. direktør i Danmarks Apotekerforening.

 

 

Læs afskedsinterviewet med Henrik Goldstein fra Jødisk Orientering: 

“Jeg har fået mere, end jeg har givet” – Det Jødiske Samfund