Mange danske familier har jødiske rødder. Jøder bosatte sig i kongeriget i 1500-tallet og gennem århundreder kom mængder af jødiske immigranter og mange blev assimileret og kristne. Interessen for de jødiske rødder er stor og det jødiske samfund får mange henvendelser for at hjælpe med arkiv- og litteratursøgning for at finde slægtninge.
Der er mange arkivalier om jødiske immigranter og en bred litteratur og denne letlæste vejledning giver ikke alle muligheder, blot de mest åbenlyse:
1: Få styr på de grundlæggende oplysninger om navne, fødsel, død og erhverv
Et godt sted at starte er at få de mest fundamentale oplysninger om navn, profession, dødsår og gravsted på de personer, man søger. De oplysninger får man i Julius Margolinskys bog “Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976”. Bogen omfatter både begravelsespladserne i København i Møllegade og Vestre Begravelsesplads og tillige de 10 begravelsespladser i provinsen.
Desuden er der oplysninger om dødsfald i Theresienstadt 1943-1945 og i Sverige under flugten 1943-1945. Bogen er ordnet alfabetisk. Det er også en afgørende pointe, at bogen giver hustruers fødenavn, så man kan spore slægten tilbage på moderens side. Bogen er afgørende vigtig at starte med. Julius Margolinsky var i mange år den jødiske menigheds bibliotekar og hans slægtshistoriske optegnelser findes i øvrigt i Det jødiske Samfunds arkiv i Rigsarkivet.
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Medier/Bibliotekar/Jul._Margolinsky
Man kan også slå op i Elias Levins “Jødiske gravstene på Mosaisk Vestre begravelsesplads 1886-1900” (1986) samt opfølgeren “Jødiske gravsten på Mosaisk vestre begravelsesplads 1901-1915” (1987). Desuden har Elias Levin udarbejdet oversigten: “Den gamle jødiske begravelsesplads i Møllegade 1694-1994” (1994). Elias Levin havde en marskandiserbutik i København og var aktiv i synagogen som synagogeforstander. Han var 1943-1945 i Theresienstadt.
Julius Margolinskys arbejde blev fulgt op af Hans Metzons bog “Jødiske begravelser i Danmark 1977-1984” (1984) og efterfølgeren “Jødiske begravelser i Danmark 1984-1990” (1991). Disse bøger omfatter oplysninger om navne, forældre, fødedato, profession og dødsdato.
2: Slægtsforhold er næste trin i udforskningen af jødisk genealogi
De ovennævnte fundamentale oplysninger kan suppleres med slægtsoplysninger i Allan Falks omfattende genealogiske database på nettet med titlen Dansk-Jødisk Genealogisk Database. Databasen omfatter efterhånden ca. 100.000 personer og viser slægsforhold samt basale oplysninger. Personer født efter 1910 vises ikke på databasen. Mange jøder blev assimilieret og kristne og blandede ægteskaber var hyppige op gennem 1800-tallet og Allan Falks database viser bl.a. dette forhold. Derfor er der også mange kristne familier, der i toppen af deres stamtræ har jødiske aner.
http://tom.brondsted.dk/djgdb/?ged=1
I databasen er indarbejdet de oplysninger, der er indeholdt i de mange slægtshistoriske bøger, som bl.a. den jødiske menigheds fattigforstander og bibliotekar Josef Fischer skrev. Fischers mange slægshistoriske bøger er værd af konsultere.
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Historie/Personalhistoriker/Josef_Fischer
Foruden bøger af Josef Fischer har Julius Margolinsky, Hans Metzon og andre også udarbejdet slægshistoriske værker. En liste over relevante slægsbøger findes på databasens hjemmeside. Det er dog værd alligevel at læse den slægtshistoriske litteratur, fordi Allan Falks database kun medtager de mest fundamentale oplysninger og i slægtsbøgerne kan man finde oplysende information af anden slags.
Bøgerne er at finde på Det kgl. Bibliotek, hvor man kan bruge bibliotekets Rex-søgesystem for at identificere og bestille dem. Som regel er det nok blot at skrive et navn på den person eller slægt man søger eller forfatternavne. Det detaljerede REX-system vil så vise relevante emner både i litteratur, manuskripter og fotografier.
På Dansk Jødisk Museums administrationslokaler ved Det kongelige Bibliotek findes der et fint bibliotek og personale, der kan hjælpe. Dansk Jødisk Museum har desuden en hjemmeside, hvor man kan finde mange oplysninger.
https://jewmus.dk/dansk-joedisk-museum/
Man får adgang til Allan Falks database gennem hjemmesiden for Selskabet for dansk jødisk Historie, hvor man ved indbetaling af kontingent får et log-on.
http://rambam.dk/hvem-er-vi.shtml
Parallelt med denne omfattende database har Tom Brøndsted udarbejdet en database: “Mosaiske Begravelser og Gravsten indtil 1886”, hvor gravstenene er fotografisk dokumenteret og genealogiske oplysninger beskrevet og koordineret med Allan Falks database.
http://tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/
Der findes grundmateriale til disse oplysninger i bl.a. den jødiske menigheds ministerialprotokoller, begravelsesarkivalier og mange andre relevante arkivalier, men man sparer meget tid ved at gå til Julius Margolinskys bog over dødsfald og Allan Falks database.
Der eksisterede tidligere et Dansk Jødisk Genealogisk Selskab, men dette er sluttet sammen med Selskabet for Dansk Jødisk Historie under sidstnævntes navn. Men går man ind på hjemmesiden for det genealogiske selskab vil der stadig være væsentlige oplysninger at få der.
3: Arkivgrupper der giver flere muligheder for slægtsoplysninger
Der er efterhånden samlet store arkivgrupper i Statens Arkiver, der omfatter Rigsarkivet, landsarkiverne og Erhvervsarkivet. Desuden er der i Dansk Jødisk Museum arkiver, der rummer genealogiske oplysninger. Man kan med fordel anvende nettet til at søge efter Rigsarkivets mange relevante grupper. Nedenfort vises et link til Rigsarkivets samling af arkivalier til Fredericias menighed. Det er blot et eksempel ud af mange:
Det store hovedarkiv efter den jødiske menighed er i Rigsarkivet og en registratur er udarbejdet af Rigsarkivet i 1993. Den har titlen “Det mosaiske Troessamfund i København med nedlagte troessafund i provinsen” og står på Rigsarkivets læsesal.
Men senere er der blevet foretaget efterafleveringer til Rigsarkivet. Det jødiske samfunds ministerialbøger er selvfølgelig afgørende vigtig grundstamme til slægtshistoriske oplysninger og man skal anvende arkivrækkerne i Rigsarkivet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/29/797078/17256686
Nyere ministerialbøger er stadig at finde i Det jødiske Samfund.
En række efterafleveringer af den jødiske menighed, private foreninger og privatpersoner er heller ikke med i denne registratur fra 1993, men Statens Arkiver har en effektiv søgefunktion på sin hjemmeside med navnet Daisy, hvor man kan finde jødiske arkivalier. Hvis man i søgefeltet skriver navne, foreninger eller blot jødisk eller jøder, så får man en lang række søgemuligheder.
Det kan dog anbefales altid at supplere dette med at gå på arkivernes læsesale og spørge de arkivarer, der giver rådgivning. Arkivsøgning er ofte udbytterigt, men kræver lidt tålmodighed og viden, men så vil de til gengæld give stort udbytte. De store arkivgrupper rummer dels den jødiske menigheds styrende organers arkivalier, foreningsarkiver, private personers arkiver og meget, meget mere.
Det skal bemærkes, at menighedens store arkiv efter registraturens trykning i 1993 er omlagt, så det kan fungere i digitale tider, så man kan ikke bestille arkivalier ud fra den gamle trykte registratur, men skal gå ind på Statens Arkiver hjemmeside, hvor man kan finde de relevante arkivgrupper og ud fra pakkenumre bestille til læsesalen.
Arkivforholdene i Danmark er finmaskede, foruden Statens Arkiver så er der mange andre arkiver. Statens Arkiver omfatter som grundregel Rigsarkivet, hvor statslige landsdækkende arkivalier opbevares. Det vil sige ministerier, styrelser og lign. Men Rigsarkivet har desuden foreningers, kommissioners, private personers arkivalier. Leder man efter regionale myndigheder og institutioner som f.eks. lokal politimyndighed eller skoler, så skal man gå til landsarkiverne. Men derudover har byerne stadsarkiver, som kan indeholde materiale relevant for jødisk slægtsforskning.
Mange af arkivgrupperne rummer spændende personoplysninger. Således er der i Landsarkivet arkivalier efter de jødiske skoler, som går helt tilbage til 1800-tallets begyndelse og rummer interessante arkivalier som f.eks. karakterbøger og tegnebøger.
http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/privatskoler.htm
Et arkiv efter Præmieselskabet for den mosaiske Ungdoms Anbringelse til Kunster og Håndværker går helt tilbage til 1790erne og indeholder personoplysninger om de mange jødiske drenge, der fik læreplads hos mestre og de mange jødiske og kristne, der gav penge til dette formål.
https://www.sa.dk/daisy/ng?id=1515025
Dansk Jødisk Museum har som sagt modtaget store grupper arkivalier både fra den jødiske menighed, fra private organisationer og privatpersoner og et besøg på museet er derfor et must ved genealogiske undersøgelser. Museets administrationskontor har små studielokaler, hvor man i fred og ro kan benytte sig af biblioteket og bestille arkivalier.
4: Specielle danske myndigheders arkivgrupper med jødisk relevans
Der er visse arkivgrupper fra danske myndigheder, som er vigtige specielt for jøder, fordi de blev oprettet for at undersøge og kontrollere strømmen af immigranter. I princippet har alle mennesker, der kom ind i landet derfor sager i administrationen. Således førte Københavns Politi og de lokale myndigheder tilbage i 1600-tallet kontrol af tilrejsende fremmede, hvor man i Københavns politis arkiver på landsarkivet vil finde lister over jøder og fremmede tilrejsende jøder. Men også de andre landsdele førte tilsyn med rejsende og fremmede og derfor kan med fordel benytte sig af disse arkivgrupper og altid skotte til den eksisterende litteratur, der ofte tidligere har benyttet sig af disse arkivalier.
Der er også skattelister, folketællinger og lign., der oplyser om jøder, fordi man ved indhentning af oplysninger til disse lister skulle oplyse om tro.
Helt afgørende er de såkaldte indfødsretssager, fordi folk efter indfødsretsloven i 1776 skulle have dansk statsborgerskab. Derfor ligger der bl.a. i Danske Kancelli, som var forløberen for Indenrigsministeriet, og efter Grundloven i 1848 i Indenrigsministeriet indfødsretssager, der er meget oplysende om de jøder, der søgte om statsborgerskab. Rigsarkivet har udarbejdet en pædagogisk vejledning i, hvordan man finder frem til sin families indfødsretssag:
En anden afgørende vigtig arkivgruppe er Rigspolitiets udlændingesager, som også blot bliver kaldt udl-sager. Fra 1912 førte Rigspolitiet nøje kontrol med tilrejsende og disse sager er guld værd. Her er foto af den tilrejsende, oplysninger om forældre, fødested, profession, indkomstforhold og hvis den pågældende kom i konflikt med loven eller var politisk aktiv, så noterede man i sagen disse forhold.
Arkivet er omfattende og ordnet alfabetisk. Man finder selve sagen ved at bede om det alfabetiske registerkartotek på Rigsarkivets læsesal, hvor man skal oplyse om efternavn. Man finder disse registerkartoteker på Rigsarkivet hjemmeside, hvor søgesystemet Daisy giver søgemuligheder og i dette tilfælde skal man søge på Rigspolitiet og udlændingesager eller spørge de hjælpsomme arkivarer på læsesalen.
Når man har fundet sin families kartotekskort, vil der være et nummer på kortet, som angiver selve sagen, som man derefter bestiller og efter nogle dage hentes sagen frem på læsesalen.
Man får vejledning om disse sager på Rigsarkivets hjemmeside:
I den omfattende litteratur om jøder som f.eks. om de russiske jøders indvandring eller de tyske jøder, der kom hertil i 1930erne, vil disse udl-sager være benyttet, men kun en minimal del af det omfattende materiale er udnyttet til slægtshistoriske undersøgelser.
Men man skal også altid se efter i den omfattende litteratur. Hvis det drejer sig om russiske jøder, kan man med stort udbytte anvende Morten Things bog “De russiske jøder i københavn 1882-1943” (2008) eller Bent Blüdnikow: “Immigranter, østeuropæiske jøder i København 1904-1920 (1986).
5: Litteraturen om jøder i Danmark
Litteraturen er som sagt omfattende. Man kan få et indtryk af den ved at læse tidsskriftet Rambam eller dets forgænger Tidsskrift for Dansk Jødisk Selskab. Tidsskrifterne blev og bliver udgivet af Selskabet for dansk jødisk Historie og rummer mange artikler om dansk jødisk historie, som også omfatter slægtshistoriske oplysninger. En del numre er nu scannet ind og kan ses på Selskabets hjemmeside. Man kan selvfølgelig låne dem på Det kongelige Bibliotek eller Dansk Jødisk Museum.
http://rambam.dk/hvem-er-vi.shtml
En grundig bogserie på 7 store bind er professor i kirkehistorie Martin Schwarz Lausten værk om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark. Et nøje personregister gør bogen anvendelig, hvis man søger personoplysninger. Men i det hele taget er litteraturen, ikke mindst om tiden under besættelsen, omfattende og i alle bøger er der personoplysninger af stor værdi.
Det kan som sagt anbefales at bruge Dansk Jødisk Museums fine bogsamling. Jødisk Samfund har også en bogsamling, men den er mangefuld. Alle bøger vil kunne findes på Det kongelige Bibliotek.
6: Aviser som indgang til slægtshistorie
Den jødiske menighed udgav tidligt skrifter og tidsskrifter. Disse er også at finde på Det kongelige Bibliotek. I disse er ofte fødselsomtaler og nekrologer og lign.
Statsbiblioteket i Aarhus har givet adgang til alle landets aviser og hvis man bruger bibliotekets hjemmeside er der adgang til Mediastream, hvor samtlige aviser kan ses. Fra hjemmecomputere er der imidlertid kun adgang til 1919, da copyright forhindrer, at man går længere op i tiden. men på det kongelige Bibliotek er der adgang til alle aviser op til nutiden, hvor man i søgefunktionen kan skrive personnavne og emner. Det giver en hurtig adgang til jødiske emner og personer.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/
Fordi arkivalierne og litteraturen er så omfattende giver denne pædagogiske oversigt kun en overfladisk indgang til emnet. Søger man ekspertrådgivning kan man henvende sig til bl.a. fhv. overrabbiner Bent Lexner, historiker Bent Blüdnikow, Selskabet for dansk jødisk historie eller til Dansk Jødisk Museum.
Spørgsmål kan sendes til mt@mosaiske.dk