Nytårskoncert i Københavns synagoge

Nytårskoncert i Københavns synagoge

9. oktober 2016 kl. 15.00 og kl. 18.00

Oplev en sjælden sammensætning med en af violinverdenens mest fremragende virtuoser, Nikolaj Znaider og den ligeså fremragende og elskede oboist og fredsmusiker, Henrik Goldschmidt.
De to stjerner har fundet sammen med harmonikavirtuosen Anders Singh Vesterdahl og et ensemble af strygere fra Det Kongelige Kapel.

Koncertens program spænder vidt, fra smukkeste barok til dansende klezmer, fra Johann Sebastian Bachs dobbeltkoncert for obo og violin til traditionelle klezmersange og musikernes egne kompositioner. Musikerne er opsatte til leg, overraskelser og fælles glæde over at musicere sammen.

Aftenens konferencier er Martin Krasnik og denne enestående koncert er deres gave for at fejre den jødiske børnehaves og Carolineskolens flytning til nye lokaler og koncertens overskud går ubeskåret til børnehavens nye legeplads.

 

Ingen af koncertens deltagere er et ubeskrevet blad for vores publikum.

Nikolaj Znaider, er violinist i verdensklasse og har fra barnsben vundet adskillige internationale violinkonkurrencer.  I 1992 vandt han, 16 år gammel – som yngste deltager og første dansker nogensinde – Den Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence, og i 1997 vandt han førsteprisen i violinverdenens mest respekterede konkurrence, Den Internationale Queen Elizabeth Violinkonkurrence i Bruxelles.Han spiller hvert år over 100 koncerter og laver optagelser med verdens førende orkestre og kammerorkestre, både som violinist og  i de sidste år også som dirigent.

Han spiller på en Guarnerius del Gesu fra 1741,udlånt af Det Kongelige Teater takket være en donation af Velux Fondene og Knud Højgaards Fond.

Instrumentet har tidligere tilhørt den legendariske violinist Fritz Kreisler

Henrik Goldschmidt er uddannet bl.a. på Karajan Akademiet i Berlin. Ved siden af sin karriere som solooboist i Det Kongelige Kapel er han stifter og kunstnerisk leder af fredsorkestret The Middle East Peace Orchestra, som turnerer over hele verden samt rektor på Goldschmidts Musikakademi, som er en gratis musikskole for børn på Nørrebro i København. Han er desuden medlem af Den Danske Blæseroktet og har spillet med mange af verdens førende orkestre, bl.a. var han ansat tre år hos Berliner Filharmonikerne. Han beskrives ofte som den bedste klezmer-oboist i verden, og har gennem årene vundet konkurrencer og modtaget en lang række udmærkelser for både sit klassiske og sit rytmiske virke. Henrik Goldschmidt både spiller og skrive moderne, jødisk musik. Han har komponeret musik til sine egne orkestre, til film og teater samt til særlige lejligheder.

Nytårskoncertens konferencier, Martin Krasnik kræver heller ingen introduktion. Den skarpe og elskede om end omstridte journalist og tv-vært (som er faktisk på vej væk fra skærmen og tilbage til Weekendavisen) med både stærke holdninger og grundig research er blevet danmarkskendt gennem sine lange, personlige og til tider konfrontatoriske interviews i DR2’s nyhedsprogram Deadline, men har også gjort sig bemærket som debattør og forfatter. I 2014 udgav han bogen ”Fucking jøde!” som var inspireret af de adskillige personlige trusler på hans kritiske Deadline-interviews.

Znaider og Goldschmidt

Billetter til koncerten 9. oktober 2016 kl. 15
Købes på jcc@jewishculture.dk,  via Billetnet og Politiken Plus eller på menighedens administrationskontor.
Normalpris: 250 kr
DJS-medlemmer 200 kr.

Koncerten til kl. 15 er udsolgt.

_____________________________

Billetter til koncerten 9. oktober 2016 kl. 18
Købes på jcc@jewishculture.dk,  via Billetnet og Politiken Plus, eller på menighedens administrationskontor.

Normalpris: 250 kr
DJS-medlemmer 200 kr.

Koncerten kl. 18 er udsolgt

Krasnik

Aftenens konferencier Martin Krasnik