Jom Kippur er det jødiske års allerhelligste dag: Den dag, hvor mennesket står til ansvar for sit liv i det gamle år og gør sig klar til et nyt år. Jom Kippur er grundigt beskrevet i Torah, både de særlige ceremonier i templet (som ikke har eksisteret de sidste 2000 år) og ritualerne, som hver enkelte jøde skal følge. Siden templet blev ødelagt, har tempelceremonierne ikke været afholdt, men de nævnes i synagogens bønner.

Faste
Til gengæld lever de andre ritualer i bedste velgående: På Jom Kippur faster man og gør sig ydmyg ved ikke at vaske sig, bruge parfume eller gå i lædersko.

Man hverken spiser eller drikker i de cirka 25 timer fra solnedgang om aftenen til tre stjerner ses på himlen efter helligdagen. Syge, svage og småbørn må dog gerne spise, men gør det typisk lidt diskret.

Det er tradition at mødes til et festligt måltid inden Jom Kippur – det afsluttende måltid holdes i god tid inden solnedgang. Man kan herefter følges til aftengudstjenesten, som kaldes kol nidrei efter en særlig tekst, som læses denne aften.

Religiøse jøder bærer ikke lædersko på Jom Kippur – i stedet kan man bruge sko af stof eller syntetiske materialer. En del mænd bærer hvide kitler. Mange undgår smykker og parfume og også kvinder bærer ofte hvidt tøj.

På Jom Kippur gælder de samme regler for arbejde som på shabbat.

I synagogen
Mens alle andre jødiske helligdage især udspiller sig i hjemmet, er Jom Kippurs vigtigste scene synagogen. Gudstjenesterne er lange på denne dag, og den ene afløser stort set den næste, selvom der holdes pause for natten mellem aften- og morgengudstjenesten. Jom Kippur har sin helt egen bønnebog, fordi liturgien er så omfattende.

Mange opholder sig en stor del af døgnet i synagogen, og Jom Kippur får ofte en særlig meditativ, indadvendt stemning – selvom der også socialiseres i synagogegården.

Den allersidste gudstjeneste kaldes neila, ”lukketid”, fordi legenden siger, at himlens porte nu lukkes efter have stået åbne for menneskenes bønner. Den endelige dom over hvert menneske skal nu fastlægges. Derfor intensiverer man gudstjenesten ved at stå op under denne sidste del og lade dørene til Torah-skabet stå åbne. Efter de sidste bønner er sagt, blæser man en sidste salut på shofar-hornet og menigheden udbryder: ”Næste år i Jerusalem.”

Dermed slutter fasten, og man kan gå hjem til et fælles måltid. Mange har lidt frugt, drikkevarer og snacks med til at bryde fasten med på hjemvejen.