Search
Close this search box.

Ny kollega søges til en deltidsstilling

Projektmedarbejder inklusive marketing, medlemskontakt & administration.

 

Arbejdsopgaver:

Projektmedarbejderstillingen er en stilling med varierende opgaver: Da det er en slags ”blæksprutte”-stilling, vil det blive for omfangsrigt at beskrive den her i detaljer.

De overordnede arbejdsområder, er marketing, medlemskontakt & administration.

Blandt opgaverne er f.eks. redaktionelt arbejde omkring vores medlemsblad, Magbit Nyt, projektbeskrivelser & informationsbrochurer. Vedligeholdelse af, og input til fremtidig brugsstrategi af, vores SoMe platforme, i dag hjemmeside, Facebook & Instagram.

Administrativt, er der tale om telefon og e-mailkorrespondance med primært vores medlemmer, men også med samarbejdspartnere både lokalt, såvel som Keren Hayesod Jerusalem. Samt deltagelse i planlægning og gennemførsel af foreningens arrangementer.

Stillingen er en deltidsstilling, i udgangspunktet op 50 timer pr måned. Dvs. 1,5 kontordage pr uge dette kan tilpasses individuelt inden tiltrædelse. Forventningen er minimum en fuld dags tilstedeværelse på kontoret pr uge. I perioder med megen aktivitet kan der kræves en ekstra indsats.

Stillingen referer til KHDs bestyrelse, i det daglige formanden.

Profil:

Vi forventer at du har et positivt sind og let for at tale med mange forskellige personer og kan håndtere at skulle løse flere opgaver ad gangen, til tider indenfor stramme deadlines.

Kendskab til e-mail, Office pakken, grund forståelse af SoMe samt engelsk i tale og skrift er en god forudsætning. Kendskab til Microsoft Acces database en kærkommen tilføjelse til din profil, såvel som et godt netværk indenfor det jødiske liv i Danmark.

Da det er en varieret deltidsstilling, kan profilen til jobbet være meget bred. Den kan i princippet spænde i mellem  en studerende til aktiv pensionist. Synes du ovenstående lyder spændende men er usikker på en match imellem din profil og stillingen, kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om de eventuelle muligheder.

Ansøgningsfrist & starttidspunkt:

Til dig der ønsker at søge stillingen, skal vi havde din ansøgning senest mandag den 25. april 2021. Jobsamtaler kan foregå inden da. Tiltrædelse kan aftales individuelt men i løbet af maj måned er foretrukket.

Kontakt:

Hvis du ønsker at søge stillingen, eller blot høre mere om dets indhold og muligheder. Skriv til Peter Samrén, KHD Bestyrelsesformand på info@ddi-indsamling.dk mrk. ”kontor”. Peter vil hurtigst muligt efterfølgende kontakte dig pr. e-mail og/eller telefon.