Hvordan skaber børn af dansk-israelske blandingsægteskaber en jødisk og kulturel identitet? Det har Dansk Jødisk Museum sat sig for at undersøge i et nyopstartet projekt.

Af Galit Malkiel Nielsen

 

Når man går rundt på gangene på Dansk Jødisk Museum eller dykker ned i arkiverne, kan man finde en masse viden om 400 års dansk-jødisk historie, vidnesbyrd fra holocaust, flugten til Sverige i 43’ og meget mere. Men ét område har hidtil ikke være belyst: de dansk-israelske børn af blandede kibbutz-ægteskaber. Derfor er Dansk Jødisk Museum nu begyndt at indsamle interviews og genstande til ny forskning i dansk jødisk dobbeltidentitet og tilhørsforhold til Danmark og Israel i dag. Museumsinspektør, Sara Fredfeldt Stadager, fortæller om projektet:

 

”Idéen udspringer af en erkendelse af, at vi ikke ved særlig meget om jødisk identitet i dag ud fra den diverse prisme. Vi kan sige rigtig meget om jødedommen historisk, ligesom vi også ved en masse om de polske jøder i Danmark. Men vi mangler viden om den dansk-israelske gruppe i forhold til at sikre dansk-jødisk kulturarv.”

 

Sara fortæller, at de dansk-israelske jøder er en interessant gruppe, fordi deres identitet og tilhørsforhold udspiller sig i spændingsfeltet mellem kristent, jødisk, israelsk og dansk. Det er disse forskellige identifikationsfaktorer, museet, med dette projekt, vil forsøge at kortlægge.

 

Generation ”Kibbutzbørn”

Omdrejningspunktet for den nye indsamling og forskning er de såkaldte kibbutz-børn, der er efterkommere af 1960-70’ernes romancer i Israels kibbutzer. I denne periode rejste mange unge danskere i kibbutz i Israel og forelskede sig i landet såvel som i indbyggerne. Nogle af disse forhold blev til familier, som bosatte sig i Danmark. Børnene af disse kibbutz-par er vokset op i mødet mellem to kulturer og nogle gange to religioner og to nationaliteter. Og ifølge Sara er der en god grund til, at de interviewer børnene i disse ægteskaber og ikke forældrene:

 

”Forældrene har haft mange år til at reflektere og ved hvorfor, de er landet, hvor de er landet. Grunden til at vi kigger på børn i blandingsægteskaber er, at vi er nysgerrige på, hvad man vælger til, og hvad man vælger fra. Vi ved, at børn fra blandingsægteskaber ofte har gjort sig tanker om det religiøse og kulturelle tilhørsforhold, fordi det ikke har været givet på forhånd.”

 

Derudover fortæller Sara, at det ikke er tilfældigt, at projektet kommer nu og ikke for 10 år siden. Det passer nemlig med, at langt de fleste børn af kibbutz-parrene nu er i 20-30’erne og dermed er i en formativ proces. I disse år får eller overvejer mange at få børn, og med det følger spørgsmålene om, hvor meget jødedom og Israel skal fylde i den næste generation og ikke mindst, hvordan det skal gives videre. Projektet har også et langsigtet perspektiv, og om 10-15 år vil museet igen interviewe de samme personer. Da jeg spørger Sara, hvad der så er interessant at spørge om om 10 år, siger hun med et smil:

 

”Der har I brugt tid på at opdrage jeres børn og lært, hvad I gjorde forkert. Nu planlægger I valgene, her er valgene truffet. Hvordan er det så endt ud, hvad var konsekvenserne. Endte man med at tale hebraisk i hjemmet? Hvor landede tingene? Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?”.

 

 

 

Du kan bidrage:

Hvis du vil bidrage eller kender nogle som kunne være interessante for dette nye indsamlings- og forskningsprojekt, så tøv endelig ikke med at skrive til info@jewmus.dk. De søger især mandlige informanter med dansk-israelsk baggrund.