Klimaændringerne er den største udfordring i vores tid. De udfordrer både vores levevis og vores religiøse praksis. Det gælder også spiseregler, siger overrabbiner Jair Melchior, der selv har valgt at leve helt vegetarisk.

Af Michael Rachlin
Juli 2021 var den varmeste måned nogensinde registreret på jorden. I august 2021 samlede FN’s klimapanel al tilgængelig viden om verdens klimaforandringer, og rapporten var chokerende læsning. Så klimaet var allerede sat på dagsordenen, da vi i september gik ind i det jødiske år 5782 – som ovenikøbet er et shimta, et shabbatår, som fra toraens tid har været en del af det kredsløb, hvor mennesket gav noget tilbage til jorden.
Et godt tidspunkt at reflektere over vores måde at leve på.
”Toraen beskriver at, shimta skal være en shabbat for herren. Det betyder også at give slip. Det er en meget smuk tanke, at vi skal lære at give slip. Det er et enormt vigtigt aspekt i vores liv, at vi skal lære at give slip på kontrollen. Corona har lært os at give slip på kontrollen, men vi kæmper hele tiden for at nå noget. For at opnå mere, for at nå vækst. Det handler om klimaet, men det handler selvfølgelig også om andre aspekter af livet,” indleder Jair Melchior vores samtale.
Han understreger, at klimaet allerede er en del af den religiøse samtale i jødedommen, men den fylder slet ikke nok. Endnu. Over alt i verden er jøder med forskellige baggrunde engageret i klimaspørgsmålet. Nogle af verdslige, humanistiske grunde. Andre af religiøse grunde. Men for rabbinerens bord er det et spørgsmål, man har en religiøs forpligtelse til at forholde sig til – og handle på.
”Naturligvis har jødisk lov også en holdning til de største samfundsspørgsmål. Det glemmer vi lidt nogle gange i religiøse kredse. I jødedommen bruger vi lige så mange ord på de store emner – krig, hungersnød, bæredygtighed – som på de små: Fx om en enkelt madvare er kosher. Det gør vi, fordi det for det enkelte menneske kan fylde lige meget. Men hvis vi kun koncentrerer os om traditioner og ritualer, har vi reduceret jødedommen til noget meget snævert,” understreger Jair.
Hvad vil være tilladt i fremtiden?
Samspillet mellem de helt store spørgsmål og små handlinger kommer også i spil, når vi taler om klimaudfordringen. Vi sorterer vores affald og skærer ned på kødforbruget, men vi ved godt, at den enkeltes klimaaftryk har så forsvindende lille betydning. Alligevel har hver enkelt en forpligtelse. Og forpligtelsen er faktisk mere praktisk, end den nødvendigvis er religiøs.
”Statistisk set betyder det ikke noget, hvad den enkelte gør. Det er ligesom at stemme. Der er ikke nogen valg, der bliver afgjort af én stemme. Men når vi handler, forventer vi også, at regeringer, firmaer og store organisationer også gør noget. Det er vigtigt, at vi stiller os kritiske over for den vækst, der har været den eneste målestok i de sidste 100 år. Har vi virkelig brug for mere vækst?” spørger Jair Melchior.
”Først og fremmest skal vi lytte til videnskaben. Og der er mange ting, den enkelte kan gøre. Vi kan ændre vores madvaner, vores rejsemønstre, og det vil der også være et religiøst sprog for. Der kan sagtens være ting, som vil være forbudt i fremtiden, som er tilladt i dag.”

Kosher kød – fra laboratoriet
Og det kan sagtens være, at vi kommer til at praktisere spiseregler på en anden måde i fremtiden:
”Jeg har personligt valgt at stoppe med at spise kød. Har det gjort en stor forskel? Det tror jeg ikke. Familien Melchior har været kendt som nogle store kødspisere. Så måske har det, ” griner Jair.
Han er glad for, at Israel er på forkant med udviklingen, som et af de lande i Vesten, hvor flest lever vegansk og vegetarisk. Og man er også på forkant med udviklingen af nye fødevarer – fx kød dyrket i laboratorier, hvilket giver anledning til en række diskussioner blandt rabbinere netop nu. For hvordan skal kød dyrket i laboratorier klassificeres.
”Der kommer til at gå ganske få år, før vi ser kød dyrket i laboratorier i supermarkedet. Er kødet kosher, når det ikke er kosher-slagtet? Er det overhovedet kød, og vil man fx kunne blande det med mælkeprodukter? Der er mange rabbinere, der mener, at det ikke er. At det vil være parve (Neutralt – hverken kød eller mælkeprodukt, red.) Og så vil det ikke være et halachisk problem at spise en cheeseburger – forudsat at ”oksekødet” kommer fra et laboratorium,” siger Jair, der mener, at udviklingen også må få os til at stille andre spørgsmål:
”Jeg mener, at når der findes en løsning med at lave kød i laboratoriet, så bør det være forbudt at spise kød fra dyr – også fra et religiøst synspunkt. Når man har en erstatning, som betyder, at dyr ikke bliver mishandlet, og at vi ikke har en produktion, som ødelægger klimaet, så har vi en forpligtelse”
”Hvis der er noget, som står meget klart, så er det vores forpligtelse til at dyrke jorden og passe på den. Det står i Første Mosebog. Der er mange regler om dyrevelfærd, hvor vores kosherkød ikke lever op til de krav, hvis der er alternativer. Vi kan sagtens forbyde det, når vi har alternativer,” siger Jair, der eksempelvis også mener, at brugen af engangsbestik er problematisk ud fra en halachisk synsvinkel. Engangsbestik er både klimabelastende, og ender i stor stil i naturen og kan ikke genbruges. I nogle ortodokse kredse bliver der brugt en del engangsbestik for at sikre adskillelsen af fødevarer.
”Det er ikke et religiøst krav at bruge engangsbestik. Det er bare dovenskab. Allerede for 20 år siden, da jeg var yeshiva-elev, skrev jeg til forskellige rabbinere og bad om et halachisk svar i forhold til engangsbestik. Dengang var der enkelte rabbinere, der interesserede sig for det. I dag vil næsten alle sige, at det er forbudt. Eller at man kun skal bruge det i nødsituationer. Så det har helt klart ændret sig”, siger Jair.
”Generelt har vi ikke gjort nok for at adressere klimaet. Vi er nødt til at gøre det bedre. Af gode grunde er jødedommen konservativ, og det tager noget tid at omstille sig. Men hvad kunne være mere konservativt, end at bevare jorden?” slutter han.

 

Hvis der er noget, som står meget klart, så er det vores forpligtelse til at dyrke jorden og passe på den. Det står i Første Mosebog.

 

Øko-synagoger
Hvordan kan jødiske menigheder medvirke til en klimaneutral fremtid? Det har det britiske jødiske samfund sat sig for at undersøge gennem samarbejdet Eco-Synagogue. Ortodokse og progressive menigheder deltager i samarbejdet, der både fokuserer på, hvordan menighedernes bygninger og aktiviteter bliver bæredygtige – og hvordan man arbejder for bæredygtighed i et bredere perspektiv. Læs mere på www.ecosynagogue.org

Jewish Climate Action
Også i USA er der jødiske initiativer til, der forsøger at bidrage med en ”relevant og visionær jødisk stemme i klimadebatten”. Det sker bl.a. i Jewish Climate Action, der har afdelinger i bl.a. New York, Washington DCo og Massachusetts.
Læs mere på www.jewishclimate.org