Search
Close this search box.

Kulturfestivalen er kommet godt i gang. Rigtig mange har været forbi Krystalgade og er blevet tanket op med lyd, ord og billeder for første gang i meget lang tid.
Festivalen forsætter frem til søndag. Her er seks højdepunkter, vi stadig har til gode – og som kan opleves fra torsdag den 3. juni og frem.

Husk: Du kan trygt gå til festival, der vi gør alt for at sikre mod spredning af corona. Læs mere om, hvad vi gør for at forebygge corona.

 

Mød Østrigs litterære fænomen

”Jeg skriver det, jeg ser. Før skrev jeg med farver. Nu skriver jeg med ord”

Den østrigske stjerneforfatter Julya Rabinowich, der også har en fortid som kunstmaler, læser højt torsdag op fra sin roman “SPLITHEAD”. Den fortæller historien om syvårige jødiske Mischka, som er født i Sovjetunionen og flygter sammen med sine forældre, sin søster og sin bedstemor til Wien – en skæbne, der til forveksling ligner henedes egen. Romanen følger Mischka og familien igennem næsten 30 år, hvor hun er splittet mellem sit hjemlands myter og Vestens frihed og kæmper for at finde sin plads.

Torsdag 3 juni. Kl. 17.
Foredraget er online på Zoom.

Læs mere her 

 

Tre film på søndag


Søndag er sidste dag på kulturfestivalen, og det er også dagen for tre højdepunkter i festivalens filmprogram. Der er to film i Krystalgade og en film på Cinemateket.

Kl. 15 viser Cinemateket filmen Con el tango, der fortæller om parret Chiche Nuñez (Argentina) og Ester Duarte (Danmark), og om deres Salon Urquiza i Berlin.På samme tid viser de sig som dansere på internationale scener, de underviser, organiserer milongas, bliver forældre, lukker salonen, mister og finder hinanden igen.
Læs mere her.

Kl. 17 kan man blive klogere på et hidtil ukendt kapitel i historien om Anden Verdenskrig: Albaniens redning af europæiske hæder. Albanien var under 2. Verdenskrig det eneste land i Europa, der åbnede sine grænser for jøder. Tusindvis af mennesker på flugt fra nazisterne reddede dermed livet ved at passere grænsen til landet, hvis befolkning primært består af muslimer. The Albanian Code, der er lavet af den israelske dokumentarist Yael Katzir, kaster lys over begivenhederne.
Læs mere her 

Kl. 18 vises filmen Broken Dreams om Renia Spiegel, der er kendt som den polske Anne Frank. I årene 1939 – 1942 skrev hun flittigt dagbog. Renias søster Ariana Spiegel, der i dag bor i New York, beretter i filmen om sit liv. . Efter fremvisningen vil der være Q&A med filmens instruktør, Tomasz Magierski.
Læs mere her.

Bent Melchior om tolerance

Foto: Yael Pharhi Gravesen;Forudsætningen for at være tolerant må være, at man selv har en holdning og så accepterer, at andre har andre holdninger. Bent Melchior vil ud fra sine egne klare holdninger tage os med i overvejelserne omkring ”de andre” – og om den tolerance, der også kræves over for dem, der ligner os.

Det er søndag kl. 15.

Læs mere her

 

 

 

All in på aubergine


På denne kulinariske workshop kan du blive inspireret til nye opskrifter af den kreative og fænomenale Michal Hromas. På workshoppen vil han vise, hvordan man tilbereder syv forskellige retter med aubergine. Efterfølgende er der smagsprøver på lækkerierne. Hromas, der har arbejdet på flere berømte restauranter, bruger friske økologiske råvarer i sin madlavning, og han foretrækker at kokkerere på åben ild i det fri. Hans madlavning er inspireret af de mange rejser, han i tidens løb har været på. Hans favoritkøkkener er Mellemøsten, Middelhavslandene og Balkan.
Det er torsdag kl. 17.00. Læs mere her.

Kredens Live – med Sanne Cigalle

Til levende samtidstoner af harmonika og cello føres publikum gennem Jacob Dammas’ tragikomiske filmrejse fra København til Wroclaw i Polen, hvorfra hans mor og familie flygtede i 1969 til Danmark. Jacob opsøger ejendommen, hvor de boede, og forsøger at komme i dialog med de nuværende beboere om bl.a. et forsvundet familiemøbel, en skænk (på polsk kredens). Efter filmkoncerten (28 min) er der Q & A modereret af journalisten Sanne Cigale Benmouyal (ca. 25 min).

Det er på fredag kl 15. i Det Jødiske Hus.
Læs mere her.