For nogle uger siden sov Rita Bodnia stille ind på det plejehjem som hun har boet i gennem de sidste 8 år. Mange vil huske Rita ikke mindst for hendes fantastiske indsats gennem mange år på Maccabigården. Her var hun den der klarede alle opgaver som husets mor. Ingen der har været med gennem de år Maccabigården eksisterede vil glemmeen dejlige mad der blev serveret. Hendes tilværelse har gennem livet givet hende mange svære udfordringer. Hun måtte som storesøster tidligt tage sig af sin yngre bror og det at passe på, var en ledetråd gennem hele livet.  Hun kom til at præge sine 3 børn med sin stærke personlighed og lærte dem betydningen af at acceptere, at livet ikke altid er en dans på roser, men at man altid skal forsøge at se de positive ting i tilværelsen og at det er vigtigt at tilgive, der hvor dette er nødvendigt.  Hun elskede livet med dans og musik og har kunnet glæde sig over børnebørn  og senest oldebørn.

Vi havde et dejligt venskab, og Merete og jeg er taknemmelig over, at vi igennem mange år delte vores liv med hende. Vi vil savne hende, men vi trøster os med, at de næste generationer har fået et dejligt forbillede.

Hendes navn skal være æret i årene fremover.

Bent Lexner