Museet skal have en mere aktiv stemme

Museet skal have en mere aktiv stemme

Janus Møller Jensen er ny direktør for Dansk Jødisk Museum og repræsenterer et generationsskifte i forhold til formidlingen og det historiefaglige.

Af Michael Rachlin

Korstogene udløste de første systematiske jødeforfølgelser på tværs af Europa. Da det gik op for korsridderne, hvor langt og besværligt det var at rejse til det hellige land, der var blevet erobret af muslimerne, fandt man på, at man da bare kunne forfølge de lokale jøder i stedet.

Hidtil har korstogene været det eneste forskningsfelt med jødisk vinkel for historikeren Janus Møller Jensen. Til gengæld er han formentlig den dansker, der ved mest om lige præcis disse begivenheder i Europas middelalder. Han har forsket i korstogene i mere end 20 år som Ph.d. og postdoc.

For en håndfuld år siden forlod han forskerverdenen til fordel for ledende stillinger på henholdsvis Nyborg Slot og Koldinghus. Og en dag faldt han over jobopslaget for stillingen som direktør for Dansk Jødisk Museum.

”Jeg hæftede mig ved, at man efterlyste en, der kunne give museet en mere aktiv stemme i den nutidige debat. Og at man egentlig gerne ville i gang med en proces, hvor man skulle forny museet. Det lød rigtig spændende. Det er det, jeg brænder for”, fortæller han.

 

Generationsskifte

Museet har siden sin etablering for 19 år siden været ledet af Janne Laursen, der har bygget museet op fra et lille hjemmekontor til det museum, vi kender i dag. Janne Laursen er nu gået på pension.
Janus Møller Jensen er 46 år, og han tilhører dermed en generation af historikere med profilerede navne som Ulrik Langen, Steen Andersen, Morten Møller, Poul Duedahl og Rasmus Glenthøj, der har sat historie på dagsordenen langt uden for universiteternes cirkler.
”Jeg synes, at det er meget velkomment, at vi har fået en generation af historikere, der er kendte ansigter og stemmer i medierne. Der har været en periode, hvor historiefaget har været nedprioriteret. Vi risikerer at miste vores fornemmelse for oprindelse og kontekst,” fortæller Janus Møller Jensen, som vi møder på museet et par uger før første arbejdsdag.
”Det har tidligere været lidt ugleset, at historikere var ude i medierne og fremlægge nogle ting. For det var jo sjældent så simpelt, som de fremlagde. Og ja, det var det jo sjældent. Men nogle gange må man gå ud og sige, at her er en forklaring, som er interessant,” siger han.

Museet og antisemitisme
Og netop Dansk Jødisk Museums rolle i en tid med nye former for antisemitisme har gjort stillingen mere interessant.
”Man må virkelig spørge sig selv, hvor denne antisemitisme kommer fra? I forbindelse med min korstogsforskning var det jo ikke svært at finde oprindelsen. Men spørgsmålet er, hvor er kilden til det nu? Hvilke kanaler kommer det af nu?”
Kan Dansk Jødisk Museum spille en rolle i bekæmpelsen af antisemitisme?

”Jeg har et ideal om, at jo mere man ved, og jo mere nuancerede tingene kan blive, jo sværere bliver det at holde fast i nogle simple forklaringer. Hvis man kan nuancere det og stille spørgsmålstegn ved nogle af de fortællinger, kan der opstå noget nyt. Jeg har en vision om, at man godt kan forandre museumsgæsten. Du bliver ikke et andet menneske, men hvis man går herfra med en fornemmelse af at blive overrasket, så har man skabt noget, der kan spire. Og noget, som kan vokse. Så svaret er ja. Vi kan bekæmpe antisemitisme. Men det skal ikke ske på politisk grundlag. ”