[vc_row][vc_column][vc_column_text] 

Uddrag fra det nyeste nummer af Jødisk Orientering – Det Jødiske Samfunds medlemsblad.

Læs også: Du må ikke forlade din moders torah 

En genopdaget jødisk mor

Amalie Keren Maarbjerg er netop blevet mor. En jødisk mor. Men hvordan finder man rollen, hvis man ikke rigtig har rollemodellerne tæt på?

Af Amalie Keren Maarbjerg

En af de første CD´er, jeg købte, da jeg endnu kun var et stort barn, var Channe Nussbaum og Spielnik´s Jiddishe Mame. På forsiden ses Nussbaum, på blodrød baggrund, skuende ud i evigheden, mens to granvoksne mænd puttede sig som små børn i hendes beskyttende favntag. Jeg tror, at det billede var mit første kulturelle møde med stereotypen om den ”jødiske mor”. På billedet personificerer Nussbaum moderen som beskytter – men måske også en lillebitte smule som fængsel. For selvom hendes venstre hånd er et beroligende kærtegn, så minder fingrenes placering også en anelse om en klo. Var det tilstræbt af fotografen? Jeg ved det ikke – men budskabet stod klart: Den jødiske mors kærlighed er på én gang grænseløs, betingelsesløs og et redskab til at udøve livslang kontrol over børnene med. I det mindste ifølge stereotypen.

I en tyk sovs af ambivalens
Min egen mor var hverken jødisk eller særlig stereotyp, og min farmor – som efter sigende skulle have været en på én gang varmblodet og mild art jiddische mame – har jeg desværre aldrig kendt. Da jeg for relativt nylig selv blev nogens mor, var der derfor ikke lige umiddelbart en jødisk mor i nærheden, jeg kunne spejle mit moderskab i. Således henvist til populærkulturens arketyper, læste jeg nysgerrigt med, når jeg faldt over jødiske historier om moderskab på nettet. Her fandtes alskens beretninger om jødiske mødre serveret i en tyk sovs af ambivalens: Mødre, der nægtede at opgive proje

Endnu en curlingmor
Som månederne efter mit barns fødsel gik, og jeg blev mere og mere opslugt af mor-rollen, slog det mig også, at den jødiske mor-stereotyp lod til at have bemærkelsesværdigt meget tilfælles med negative stereotyper om mødre (og kvinder) generelt – hvilket jeg siden har fået bekræftet i litteraturen på området. Det forventes ubevidst at en mor ofrer alt for sine børn – men når hun gør netop dette, bliver hun udråbt som en overbeskyttende curlingmor. Det forventes, at hun gør alt, for at give sine børn de bedste livsvilkår  – men når hun gør dette, kaldes hun kontrollerende og manipulerende. Jødiske – såvel som ikke-jødiske mødre – slog det mig, er på mange måder simpelthen bare damned if they do and damned if they don´t. Noget andet, der gør identifikation med den klassiske jødiske mor ambivalent,   er at hun fremstår som en figur, der er knyttet til hjemmet og familien før noget som helst andet – hvilket som bekendt ikke er tilfældet for flertallet af kvinder i den vestlige verden. Bevares, det romantiske husmoderideal har sine tilhængere – typisk blandt ressourcestærke kvinder, der har tid til at bage deres eget brød og hente børnene tidligt – men for de fleste moderne kvinder betyder det stadig mest at kunne forsørge sig selv.

Har jeg så hermed konkluderet, at vi ikke kan bruge den jødiske mor til noget i dag? Nej. For det kan vi i allerhøjeste grad. Det kræver dog et par justeringer – og en venligere optik at se hende igennem, vel at mærke. Den gode nyhed er, at sådanne justeringer er mulige. Forestillingen om den jødiske mor har nemlig ikke altid været negativ. Det blev den først omkring 1960´erne – hvor stereotypen blev taget mere eller mindre som gidsel i en modreaktion på tidens feministiske strømninger af en gruppe mandlige amerikanske forfattere. Hvor den oprindelige jiddische mame havde været en positiv figur og fundamentet for livet i den europæiske shtetl – og fuld af varme, kærlighed og intuition – så blev hun nu i den nye verden genfortolket som omklamrende, needy og håbløst fanget i gammeldags landsby-mentalitet. Piller vi dette lag af politisk kønskamp af hende og ser tilbage på, hvad hun oprindeligt var, ja, så finder vi faktisk en (om end romantiseret) sympatisk jødisk mor, vi kan lære af. En jødisk mor, der er udtryk for aldrig svigtende kærlighed. Et billede på hvad det vil sige at elske sine børn uden filter. Et symbol på værdien af familie og rødder. Den oprindelige jødiske mor er ikke en uddateret karikatur, men et ideal der kan fungere som et anker for jødiske mødre også i vores tid. Hun er kreativ, pragmatisk og optaget af ret og uret. Hun er muligheden for at generobre intuitiv dømmekraft i en verden, hvor der kan tvivles på alt – og hun er retten til at opdrage kompetente, nysgerrige børn der ved, hvem de er og kan tænke kritisk. Hun er en figur man kan inspireres af – ikke bare en irriterende, kontrollerende type. Og med disse reflektioner, sætter jeg punktum for denne tekst. Jeg skal hen og give min søn en trøje på. Mor fryser.

 

Amalie Keren Maarbjerg er freelancejournalist, tegner og tidligere videnskabsredaktør på webmagasinet POV International. Hun bor i Vanløse sammen med sin forlovede og sin søn.

 “Hun er muligheden for at generobre intuitiv dømmekraft i en verden, hvor der kan tvivles på alt – og hun er retten til at opdrage kompetente, nysgerrige børn der ved, hvem de er og kan tænke kritisk”

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]