Search
Close this search box.
På billedet ses formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, Hakoahs formand, David Jano, kirkeminister Morten Dahlin og overrabbiner Jair Melchior.

I den forgangne weekend deltog mere end 350 fodboldspillere i alderen fra 7 til 16 år fra hele Skandinavien og Estland til tre herlige dage med Pierre Gildesgame Tournament i Ryparken under sloganet “Jewish, Social, Football”.

Åbningsceremonien torsdag blev gæstet af kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin (V), som fik overrakt et eksemplar af den nye Hakoah-bog.

Der var fyldt med mennesker til både kampe på Ryparken og til shabbat-arrangementer i Krystalgade. Der blev solgt mere end 2500 burgere, falafler, hotdogs og meget mere.

Mere end 300 kampe og mere end 300 mål. Snart kan du følge med på Hakoahs kanaler for at se de mange gode billeder af glade børn. I 2025 er det planen at PGT finder sted i Finland.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle der bidrog med at gøre arrangementet til en kæmpe succes: spillerne, forældrene, frivillige, madboden, folk fra Hakoah, sikkerheden, myndighederne og alle jer der bare lagde vejen forbi PGT 2024!