_________________________________________________
WIZO blev grundlagt i London i 1920. I dag har WIZO over 250.000 medlemmer i 52 lande og har officiel status i FN under UNICEF og ECOSOC.
Sammenslutningen af de europæiske WIZO-lande er ligeledes medlem af EU’s europæiske kvindelobby, EWL.
WIZO Danmark blev stiftet i 1946 med Meta Melchior som foreningens første formand. Foreningen har i dag ca. 700 medlemmer og er med i Dansk Zionist Forbund, Unicef Danmark og Kvinderådet.
Takket være bidrag, donationer og fundraising indsamles der hvert år over en halv million kroner herhjemme, ikke mindst via den store WIZO-basar, der afholdes hvert år i november måned og tiltrækker omkring 1.200-1.500 gæster.
90% af de indsamlede midler går til ca. 800 sociale projekter blandt udsatte familier i Israel, herunder især til driften af daginstitutionen Lotus i Karmiel. De sidste 10% går til velgørende, sociale formål i det jødiske samfund her i Danmark, bl.a. til skolen og plejehjemmet.
Alle bidrag til WIZO´s arbejde er fradragsberettiget efter gældende skattelov.