Search
Close this search box.

En kendt skikkelse i dansk jødiske kredse og i en del af dansk erhvervsliv fyldte 75 år den 23. december 2022.

Sigge er sammen med sin storebror, pensioneret overlæge Bernard Enk, vokset op i et trygt barndomshjem som søn af Moses og Nanny Enk. Sidstnævnte som i årtier hjalp medlemmer af den dansk jødiske menighed med at afholde kosher-arrangementer og forestod pesach-udsalget i mange år. Sigges far var en kendt skikkelse i det københavnske gadeliv som en anerkendt og respekteret detailhandler indenfor salg af blomster.

Det meste af Sigges yngre liv var med base på Frederiksberg. Han er fortsat medlem af Frederiksberg Rotary Klub og er medlem af bestyrelsen af to fonde med base i Frederiksberg. Og senere har han i mange år fungeret som underviser på CBS, også beliggende på Frederiksberg.

Sigge bar i mange år titlen som fondsbørsvekselerer. Sigge har ledelseserfaring fra flere danske virksomheder samt medvirket ved adskillige virksomhedshandler.

Sigge har gennem årene aktivt støttet en lang række institutioner og enkeltpersoner. Enten med økonomisk støtte eller med hjælp af sit netværk, hjulpet mange enkeltpersoner og familier med at skaffe en bolig. Sigges hjerte banker bl.a. for Israel og han har igennem en årrække været en af de største ydere til Den Danske Israel Indsamling.

I dag bruger han det meste af sin tid med at prioritere sine interesser indenfor det franske univers. Der er ikke mange restauranter i de større byer, som Sigge ikke har frekventeret. Og hans vin-interesse og viden specielt indenfor den franske vin-verden er stor.

Sigge har sønnen Magnus fra et tidligere ægteskab. I dag deler hans sin tilværelse med sin veninde Lis med udgangspunkt i både det danske og det franske.

Sigge er udstyret med en fantastisk, ofte sarkastisk, humor. Og han fortsætter med at være generøs og hjælpe mennesker, der har behov herfor. Sigge er fortsat formand for Sygeplejeselskabet, som hvert år uddeler en række Tivolikort til mindrebemidlede pensionister indenfor den jødiske menighed.

Alle som kender ham, nyder hans gode humør og generøsitet.

Vi ønsker for ham Bis 120 med sundhed og fortsat mange dejlige oplevelser.