Ordet synagoge er græsk og betyder forsamlingshus. Synagogen er altså såvel en religiøs som en social institution. Der er gudstjeneste tre gange om dagen, men langt den største tilstrømning er til gudstjenesten lørdag morgen. Efter denne gudstjeneste er der ofte et lille traktement i gården.
Livet i synagogen
Kvinder og mænd sidder ikke sammen under gudstjenesten i Københavns synagoge. Ud fra en ortodoks betragtning vil koncentrationen omkring det centrale, nemlig bønnen til og forherligelsen af Gud, ikke kunne vil være optimal, hvis kvinder og mænd sidder sammen.
Overrabbineren er centralt placeret i synagogerummet. På hver side af ham står en af synagogens syv forstandere. Den forstander, der står til venstre for overrabbineren, uddeler forskellige opgaver under gudstjenesten, typisk i anledning af mærkedage såsom runde fødselsdage. Uddelingen af de forskellige opgaver foregår med hjælp fra kirkebetjenten, gabbai’en . Han er let at genkende på den karakteristiske hat – den omvendte høje hat, hvor skyggen sidder ovenpå pullen.
Det jødiske døgn begynder ved solnedgang aftenen forinden. Den ugentlige shabbat begynder derfor fredag aften og slutter lørdag efter solnedgang. På shabbat formiddag er gudstjenesten særlig festlig. Kantoren (forsangeren) leder gudstjenesten sammen med et kor af unge frivillige. Gudstjenesten foregår på hebraisk, dog almindeligvis afbrudt af rabbinerens prædiken på dansk.
Gudstjenesten og Torarullerne
Den centrale del af gudstjenesten indledes med at skabet med Torarullerne åbnes, som regel lidt før kl. 10. Disse ruller er håndskrevne pergamentruller, som indeholder De Fem Mosebøger skrevet på uvokaliseret hebraisk. På trods af de forskellige størrelser af disse ruller er indholdet det samme. Fortællingerne i De Fem Mosebøger begynder med skabelsesberetningen og slutter med Moses død.
En af Torarullerne – ved særlige lejligheder to – bringes ned til forhøjningen, der er placeret i forreste del af Synagogerummet. Hver shabbat har sin bestemte tekst og i løbet af et år når man alle fem Mosebøger igennem. Ved denne oplæsning kaldes en del mandlige medlemmer op til Toraen, udtaler en velsignelse over den og overværer oplæsningen af en del af ugens tekst. Mærkedage, som for eksempel drengenes Bar-Mitzvah eller pigernes Bat Mitzvah (konfirmation), bryllupper og runde fødselsdage markeres ofte ved disse opkald. Ordet “Mitzvah” betyder i denne sammenhæng forpligtigelse, og ungdomsfesten for såvel piger ved 12 års alderen, som for drenge ved 13 års alderen, markerer, at de nu har selvstændige religiøse pligter.
Efter læsningen af ugens tekst bæres Torarullen rundt i Synagogen af kantoren og sættes tilbage på plads i skabet, hvorefter overrabbineren prædiker. Den danske prædiken er som regel baseret på ugens teksts fra Mosebøgerne. Der er tradition for at teksten sættes ind i en aktuel sammenhæng. Prædiken afsluttes med velsignelse af kongehus, menighed og staten Israel og der bringes eventuelle personlige hilsner. Prædikenen varer ca. 20 minutter. Efter læsning og recitation af yderligere nogle hebraiske bønner slutter gudstjenesten kl. 12.