Search
Close this search box.

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]På jom kippur – den vigtigste dag i den jødiske kalender – blev synagogen i den tyske by Halle målet for et fejt terrorangreb, der har kostet to mennesker livet.

Alle i Det Jødiske Samfund i Danmark er i sagens natur forfærdede og chokerede, og vi sender vores tanker til ofrene, de efterladte og jødiske menigheder i hele Tyskland.

”Et angreb på jøder, der beder på jom kippur, er et angreb på jøder i hele verden. Et angreb på en synagoge på netop denne dag bærer umiskendeligt antisemitismens hæslige signatur. Det er en påmindelse om, at terrorisme og antisemitisme udgør en konstant trussel – ikke kun mod jødisk liv, men de åbne samfund og de demokratiske værdier, der har præget både Danmark og Tyskland i generationer,” siger Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Angrebet er samtidig en påmindelse om, at det forsat er behov for et højt sikkerhedsniveau ved jødiske institutioner i hele Europa – også i København, hvor vi om få måneder markerer femårsdagen for angrebet på synagogen og Krudttønden.

”Sikkerhedsniveauet omkring jødiske institutioner i Danmark har været højt i lang tid, og selvom vi alle ville ønske, at det ikke var nødvendigt, føler vi os trygge i det arbejde politiet og Forsvaret udfører i samarbejde med vores egne frivillige. Vi har ikke behov for nogle påmindelser om, at den høje sikkerhed er nødvendig. Men det fik vi alligevel i dag,” siger Henri Goldstein.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_row_inner][vc_column_inner][vc_single_image image=”7736″ img_size=”full” style=”vc_box_rounded”][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_separator][/vc_column][/vc_row]