Search
Close this search box.

Yael Bartana på Gl. Strand
Frem til slutningen af maj viser Gammel Strand den israelske kunster og filmskaber Yael Bartana. Bartana er kendt for sit arbejde med film, video, installationer og fotografi, hvor hendes værker ofte udforsker konflikter, identitet og nationalisme. Udstillingen viser blandt andet Malka Germania, Bartanas hidtild mest omfattende filmværk, der kredser om det tysk-jødiske forhold i et drømmerisk fremtidsscenarie i Berlin
Yael Bartana – Things to Come | Gammel Strand 

 

 

Chaïm Soutine på Louisiana 
I weekenden åbner Louisianas store udstilling med den fransk-jødiske maler Chaïm Soutine. Soutine voksede op i en shtetl i Hviderusland og kom over Vilnius og Minsk til Paris i 1920’erne, hvor han med tiden fik stor succes. Hans værker af både deforme landskaber og portrætter af tjenere, piccoloer og kokke fik enorm betydning for den ekspressionistiske bevægelse. Soutine-udstillingen kan ses helt frem til midten af juli.
Chaïm Soutine – Louisiana Museum of Modern Art

 

 

 

 

Oktober 1943 på Københavns Rådhus 
Fra i morgen og frem til den 16. februar kan man se udstillingen “Oktober 1943 – de danske jøders skæbne” på Københavns Rådhus. Udstillingen blev vist i Tyskland i forbindelse med markeringen af 80-året for de danske jøders flugt og redning. Den er udviklet af Simon Kratholm Ankjærgaard og Christian Schölzel i samarbejde med Dansk Jødisk Museum. Udstillingen kan ses i rådhusets almindelige åbningstid.
Ny udstilling på Københavns Rådhus – jewmus