Vi bygger fremtiden på identitet og fællesskab

Vi bygger fremtiden på identitet og fællesskab

Hvordan forestiller unge sig en jødisk fremtid i Danmark? Vi spurgte deltagerne fra årets jødiske ungdomslejr, mens gejsten stadig var høj efter dage med fællesskab og mere identitet end internet.

Af Michael Rachlin

Der er stadig myggestik på armene, og kinderne blusser af sol på trods af det lunefulde sommervejr. Mens der bliver hvilet ud hjemme på sofaerne, har Jødisk Orientering sat et møde op med nogle af deltagerne fra årets jødiske sommerlejr – over Zoom.
Deltagerne går alle i folkeskolens ældste klassetrin eller de første år på gymnasiet; netop de år hvor mange unge mister deres tilknytning til Det Jødiske Samfund og jødisk liv generelt. Når Carolineskolen – eller en anden grundskole – er i bakspejlet, kan det være svært at finde pejlemærker, jødiske fællesskaber og jødisk identitet i de formative år omkring gymnasiet. Det kræver en særlig gejst at holde fast i jødisk identitet og livsstil. Men lige nu er gejsten her efter nogle dage med intenst samvær på den jødiske sommerlejr.
”Det har været en fantastisk sommerlejr. Jeg har talt med en masse nye mennesker, som jeg ikke har mødt før. Man møder også gamle venner, og samtidig har man det til fælles, at man er jøder. Og så er der nogle ting, man kan tale om, som man ikke diskuterer med andre unge,” fortæller Isak Altschul, der er ved at lade depoterne op derhjemme og er i gang med at lave lidt mad i starten af interviewet.
Og hele vejen rundt lyder det, at sommerlejren har været en stor oplevelse – også selv om der ikke var internetforbindelse i de landlige omgivelser i Nordsjælland.

Ikke på grund af det religiøse
Men hvad skal der til for at holde ånden fra sommerlejren ved lige? Hvad er det positive, som man kan bygge videre på?
Fællesskabet og de gode oplevelser er et godt fundament at bygge videre på, og Jødisk Ungdom i København (JUK) er grundstenen.   Selvom der er tale om et jødisk fællesskab, er det ikke det religiøse, der holder det hele sammen, lyder det bl.a. fra Jacob Edelsten, en anden af deltagerne i sommerlejren.
”Jeg tror ikke, at man kommer til JUK for det religiøse. Det må jeg være helt ærlig og sige. Men vi har den fælles ting, at vi er jøder, og det gør, at vi ikke behøver forklare nogle af de ting, som andre unge ikke helt forstår. Vi kommer på grund af fællesskabet,” siger Jacob Edelsten.
At det religiøse nok altid vil have en underspillet rolle i Danmark, der er et af verdens mest ikke-religiøse lande, lægger man særligt mærke til, når man kommer udefra. Det fortæller Isak Altshul, der har boet i udlandet med sin familie i nogle år.
”Jeg synes, at mange unge i Danmark har en lidt anderledes tilknytning til det religiøse – også unge danske jøder. Den jødiske identitet er bygget på fællesskabet, og det tror jeg er vigtigt at forstå. Vi kommer ikke så langt kun med det religiøse. Det er fællesskab og identitet, der skal bære det fremover, ”siger Isak Altschul, der er formand for JUK.  Selvom religionen ikke står i centrum, er det dog naturligt nok at have de jødiske traditioner med, når man er sammen i fællesskabet.
” Og det gør naturligt nok, at man davner og holder havdala, når jøder er sammen. Det giver også en følelse af community. Jeg holder meget af de jødiske traditioner og at holde fast i dem,” siger Isak.
En anden af deltagerne, Noah Felbert, fortæller, at JUK også bliver en livline, når man hverken har gået på Carolineskolen eller bor tæt på Krystalgade.

”Det er min far, der er jøde, så det har været gennem min far, jeg har fået en forbindelse til det jødiske. Jeg tager nogle gange ind med min far til synagogen om lørdagen, og man føler sig lidt alene til kiddush bagefter. Det er hyggeligt nok at møde folk på min fars alder eller ældre, men hvis min far ikke var der, ville jeg ikke være der,” siger Noah Felbert, der håber, at fællesskabet kan vokse sig stærkere i de kommende år.
”Det er jo svært at svare på præcis, hvad der skal til. Det er jo ikke alle, der føler sig tiltrukket af det religiøse. Man har brug for fællesskabet, men man kommer ikke altid for det religiøse, ” siger Noah.
Men hvad kan resten af Det Jødiske Samfund gøre for at holde liv i JUK og sommerlejren?
”I kan starte med at lade JUK gro. Og hvis det trives, beholder vi en tilknytning til jødedommen. Vi er en generation, der gror sammen, og jo stærkere det fællesskab bliver, jo mere tilknytning vil vi få til det jødiske, ”siger Isak Altschul, der til sidst bliver suppleret med et helt konkret ønske fra Ariel Goldschmidt:
”Hvis I kan sørge for, at der er lige mange piger og drenge til sommerlejren. Fordi der var tre piger og 15 drenge sidst!”

Vil du vide mere om Jødisk Ungdom i København.

Skriv til noa@mosaiske.dk