Vores historie er nutid og fremtid

Vores historie er nutid og fremtid

Podcast. . En gammel løvhytte fra Fiolstræde. Og efterlysning af 10 fromme mænd, der kan sige kaddish over Salomon Sumbel. Den dynamiske duo, Bent og Bent, arbejder utrætteligt videre med dansk-jisk historie i jubilæumsåret.

Af Bent Blüdnikow og Bent Lexner, hhv. historiker og journalist og tidligere overrabbiner.

Det jødiske folks historie er ikke blot fortid, men spiller med i vores liv her og nu og i fremtiden. Derfor lægger vi stor vægt på fortsat at formidle og forske i dansk-jødisk historie; for uden vores historie vil jødisk liv være uden mening. Vi er heldige, at Dansk Jødisk Museum og Det Jødiske Samfund er aktive partnere i vores projekter, som vi giver en kort oversigt over her.

Vi har sammen med Dansk Jødisk Museum nu lavet 10 podcasts om jødiske mysterier i danmarkshistorien, hvor vi snakker og hyggeskændes om dramatiske emner fra dansk-jødisk historie. De 10 podcasts kan findes på Dansk Jødisk Museums hjemmeside og på Det jødiske Samfunds hjemmeside. De kan også findes på Apple podcasts. Podcastserien er lavet i samarbejde med Dansk Jødisk Museum og Jødisk Informationscenter.

En fredet løvhytte

Et andet projekt, hvor Dansk Jødisk Museum har været aktivt, er et projekt med en løvsalshytte – sukkah – som oprindelig stod i en baggård i Fiolstræde og var ejet af familien Meyer. Sukkahen er fra omkring århundredeskiftet og fredet af de danske fredningsmyndigheder – selv om den ser ud som en noget faldefærdig bræddehytte. Bent Lexner har i nogle år forhandlet med danske fredningsmyndigheder om dens endelige placering. Skulle den til Israel til Nationalmuseet eller placeres et sted i USA eller Danmark?  Dansk Jødisk Museum er i færd med at forhandle om flytning af sukkahen fra Fiolstræde til Det kgl. Bibliotek, hvor der er en mulighed for en permanent placering. I en sukkah skal man kunne åbne taget og se stjernerne, og i den gamle sukkah fra Fiolstræde er der en sving-anordning, så taget kan løftes. Det er et scoop, hvis denne sukkah bliver placeret i tilknytning til museet i Det kgl. Biblioteks bygning.

 

Hvor er de fromme mænd?

Bent Lexner og Bent Blüdnikow på Møllegade Begravelsesplads ved den ældste gravsten fra 1694.

En af de mest magiske steder i København er Møllegade begravelsesplads på Nørrebro. Begravelsespladsen er fra 1694, og den første sten over Israel David står endnu. Gennem årene er der sat en række grønne skilte ved fremtrædende jøder, så stedet, der nu er åbnet for publikum, er et stykke kulturhistorie for alle. De gamle gravsten og de kæmpestore træer giver en unik atmosfære, og stedet kan anbefales som besøgsmål. Vi udvider nu skiltningen, hvor vi også medtænker mere anonyme navne. Således får en kvinde ved navn Esther Meyer nu et skilt. Hun blev talrige gange truet med udvisning i begyndelsen af 1800-tallet, men døde, inden politiet kunne nå at smide hende ud, og hendes skæbne siger meget om dansk-jødisk liv i perioden. En særlig sag, som vi tager op, er gravstenen efter Salomon Sumbel. Han var søn af den indflydelsesrige Samuel Sumbel, der var den marokkanske sultan Sidi Muhammed Ben Abdallahs højre hånd gennem 30 år i midten af 1700-tallet. Efter et eventyrligt liv bosatte Salomon Sumbel sig i København, og da han døde i 1831, testamenterede han alle sine penge – og han var hovedrig efter sin far – til de jødiske skoler og jødiske humanitære formål. Hans eneste betingelse var, at 10 fromme folk hvert år på hans dødsdag skulle sige bønner over ham på Møllegade, og at hans gravsten af hvidt marmor skulle passes og plejes og være i vater. Det er dog en ynk nu at komme derud, for Salomon Sumbels gravsten er væltet, og teksten er vendt mod jorden, så man ikke kan læse den. Den er absolut ikke i vater,  og man har ikke set skyggen af fromme jøder i årtier derude fremsige bønner over ham. Det vil vi gøre noget ved, idet stenen skal rejses op og komme i vater, hvorimod vi er noget i tvivl om, hvorvidt vi skal følge hans testamente og ligefrem indkalde fromme jøder til bønner derude.

 

Dokumentar om Fuglsang-Damgaard

Projektet med skilte på Møllegade overfører vi nu til Vestre Begravelsesplads, som i sig selv er et stykke værdifuld historie. Herude ligger berømte folk som M.A. Goldschmidt og Abraham Kurland. Vi laver nu skilte som i Møllegade og en folder, der viser gravene. Projektet håber vi at kunne indvie i slutningen af året – hvis alt går vel.

En af vores projekter handler om Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Det var ham, der stod bag det såkaldte Hyrdebrev i 1943, hvor præsterne tordnede mod nazisternes jødepolitik. Betydningen af Hyrdebrevet kan ikke overvurderes, for den hjalp til at mobilisere danskernes parathed til at hjælpe jøder. Han skjulte også frihedskæmpere, og han var i al hemmelig med til at begrave 26 jøder, der ikke flygtede i 1943 og døde inden befrielsen. Historien om disse hemmelige begravelser er i sig selv en udforskning værd, for de viser, at der var betydelig flere ældre jøder, der skjulte sig i Danmark, end vi tidligere har vidst. Biskop Fuglsang-Damgaard var en helt, der noget uretfærdigt er overskygget af Kaj Munk i dansk historieskrivning. Nu laver vi en dokumentar om ham i samarbejde med CPHfilmcompany, hvis ejere er Ulrik Gutkin og Casper Høyberg. Filmen er ved at være færdig, og vi har aftalt med DR, at den vises i DR til næste år, hvor 80-året for flugten mindes.

 

Vores historie er en fælles sag, og vi modtager med glæde ideer og hjælp til at udforske og formidle den jødiske historie. Skriv til Bent Lexner, bent@lexner.dk, eller til Bent Blüdnikow, bbl@berlingske.dk, hvis du vil være med til at formidle dansk jødisk historie og har gode ideer.