Search
Close this search box.

Tidligere borgmester og medlem af menighedsrådet i Frue Sogn i København, præstesøn og nu også formand for Foreningen Venner af Det Jødiske Samfund. Mød Mogens Lønborg.

 

Af Michael Rachlin

 

”Det var da på tide.”

Det var den umiddelbare reaktion, da Mogens Lønborg læste i avisen, at der skulle etableres en venskabsforening for Det Jødiske Samfund. Initiativet kommer fra en række medlemmer internt i Det Jødiske Samfund, men det har hele tiden været håbet, at bolden skulle gribes kræfter uden for jødiske kredse.
Nu er bolden grebet. Det skete ved en stiftende generalforsamling i Det Jødiske Hus i slutningen af august, hvor der blev valgt en bestyrelse, der nu har konstitueret sig med Mogens Lønborg som formand. Mange vil huske Mogens Lønborg som sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune valgt ind for de konservative. Andre vil huske, at han var medlem af menighedsrådet i Frue Sogn, hvor han var i opposition til den linje, der blev lagt af øvrige menighedsråd og ikke mindst domprovst Anders Gadegaard.
Nu kommer vi til at lære ham at kende som formand for en ny forening, der først lige er ved at finde sine ben. Arbejdet med at definere opgaverne for Foreningen Venner af Det Jødiske Samfund – som navnet endte med at blive – er først begyndt. Så da vi møder ham i Krystalgade i slutningen af september, understreger han, at han til dels taler på egne vegne.
”Jeg ser et behov for, at flere danskere, der ikke er jøder, slår ring om Det Jødiske Samfund. Jeg vil i hvert fald gerne understrege, at vi ikke skal til at skabe venner. For jeg tror, at Det Jødiske Samfund har mange venner. Men vi skal styrke båndene, og vi skal tale om det utvetydigt positive og meget markante aftryk, som jøder har sat i Danmark gennem 400 år,” siger Mogens Lønborg. Han nævner den stigende antisemitisme og særligt to debatter, der har understreget behovet for at ”slå ring om de danske jøder.  Den ene er omskæringsdebatten.
”Det Jødiske Samfund gjorde det rigtigt godt, men jeg havde håbet, at endnu flere ikke-jøder bakkede op. Jeg hørte mange ytringer, som gjorde mig ked af det –  ikke mindst på Facebook. De mindede om de værste fordomme om børnemishandlere og meget andet. Det var virkelig grimt.”
Blev du overrasket?
”Det gjorde jeg faktisk. Men Facebook er gudskelov ikke repræsentativt for den danske befolkning. Men det viste en mangel på indsigt, forståelse og respekt for omskæring her som et kulturfænomen og et religiøst fænomen. Vi vil så gerne være mangfoldige. Et af de ord, der bliver misbrugt hele tiden. Her må man sige, at mangfoldigheden ikke var så stor i praksis” siger Mogens Lønborg, der ikke overraskende nævner Mellemøstkonflikten som den anden debat, der rammer danske jøder, selvom de ikke har nogen andel i den.

Israel og de danske jøder

”Der er mange, som har svært ved at adskille de forskellige ting. Israel er i visse kredse så forhadt, at det også går ud over danske jøder. Det har vi set mange eksempler på. Hvad enten det er antisemitisme eller antizionisme, så er det vigtigt, at vi forebygger. Selvfølgelig behøver man ikke være enig i alt, hvad Israel laver, men vi skal gøde jorden for, at det her ikke bliver grimt, og lige så slemt som det er andre steder i Europa,” fortæller Mogens Lønborg, der har fået en positiv indstilling til jøder og Israel ind fra opvæksten som præstesøn på Vestfyn.
”Jeg er opvokset med, at den jødisk-kristne kultur var om ikke  en symbiose, så i hvert fald som noget, der slet ikke er modsætningsfyldt. Min far sagde altid, at Danmarks bedste foredragsholder var Marcus Melchior. Og jeg oplevede i hvert fald, at Bent Melchior var det, da han besøgte mit gymnasium i 1968. Man kunne virkelig høre en knappenål falde til jorden, og hele gymnasiet var fuldstændig optaget af det. Den holdning har fulgt mig hele livet, og det har været helt naturligt for mig at forsætte det med det foreningsarbejde i dag,” slutter Mogens Lønborg.

Mogens Lønborg:

www.mosaiske.dk/venskabsforening/