Omskæring: Hvorfor er det vigtigt for jøder?

Omskæring: Hvorfor er det vigtigt for jøder?

Hvad ligger der bag en debat, der har virket udskammende og ekskluderende på minoriteter? Holder et slogan som “Man skærer ikke i raske børn”?

 

Hvorfor er omskæring af drenge vigtigt for jøder? Og hvordan forholder I jer til nogle af de argumenter, der har været fremme i debatten? 

Debatten om omskæring er både følelsesladet og til tider ophidset. Mange af argumenterne har båret præg af, at man ikke har lyttet til dem, det vedrører: Jøder, muslimer, nogle ortodokse kristne og andre, der af forskellige grunde har tradition for at omskære deres drenge.

De fleste danske jøder anerkender, at omskæring kan virke fremmedartet og måske decideret ubehageligt for flertallet af danskere. Spørgsmålet indeholder også etiske dilemmaer, som det kan være svært at svare entydigt på.

Men vi synes, at man som majoritet har en forpligtelse til i det mindste at prøve at forstå minoriteten – særligt hvis majoriteten overvejer at forbyde minoritetens traditioner.

Det Jødiske Samfund promoverer ikke omskæring, men vi vil gerne give et grundlag for at forstå, hvorfor det er vigtigt for en lille gruppe danskere.

Tre forudsætninger

Der er tre forudsætninger, der er vigtige for at forstå, hvorfor nogle forældre vil omskære deres dreng. Det kan ikke koges ned til one-linere eller slogans, og tankegangen er anderledes end den, som er den mest udbredte i Danmark i dag.

Omskæring bygger på nogle idealer og traditioner, der adskiller sig fra flertallets. Det ene sæt normer og idealer er ikke “bedre” eller mere ”oplyst” end det andet. De er bare anderledes.

Den demokratiske samtale bygger på forståelse for hinandens normer. Og det er afgørende, at lovgivningen i et pluralistisk samfund bygger på objektive argumenter og demokratiske spilleregler – uagtet kulturel baggrund.

De tre forudsætninger, der bliver uddybet længere nede, er

13 spørgsmål og udsagn

Her er 13 er af de spørgsmål og udsagn, man ofte møder. Rækkefølgen er vilkårlig – og afspejler ikke en vurdering af spørgsmålets relevans eller lødighed.

  1. Spørgsmål: ”Hvorfor er omskæring vigtigt for jøder?”
  2. Spørgsmål: ”Vil jødisk liv i Danmark forsvinde, hvis omskæring af drenge forbydes?”
  3. Udsagn: ”Jøderne kan bare vente til, at barnet er 18 år.”
  4. Udsagn: ”Man skærer ikke i raske børn”
  5. Spørgsmål: ”Hvorfor må man skære i drenge og ikke i piger? Skal vi ikke have ligestilling?”
  6. Spørgsmål: ”Hvorfor må man skære i drenge, men ikke skære halen af hunde og grise?”
  7. Udsagn: ”Omskæring er ikke en dansk tradition.”
  8. Udsagn: ”Jødernes tro kan ikke være særlig stærk, hvis det hele er afhængig af en omskæring”.
  9. Spørgsmål: ”Hvor mange børn bliver omskåret i Danmark”
  10. Udsagn: ”Omskæring skal ikke være tilladt, fordi det er en krænkelse af  menneskerettighederne/børns ret til en intakt krop”.
  11. Udsagn: ”Barnet skal have lov til selv at vælge, når det bliver 18 år”.
  12. Spørgsmål: ”Hvorfor må jeg ikke skære i børns øreflipper eller tatovere mit barn, når man må omskære drenge?”
  13. Udsagn: ”Danmark vil være foregangsland i resten af verden med et forbud mod omskæring”

Korrekt udført drengeomskæring er ikke en skade 

Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at omskæringen skader barnet. Nogle bruger systematisk ord som ”lemlæstelse”. Et ord, der ikke overraskende opfattes som meget stødende og stigmatiserende for jøder og muslimer. At omskæring skulle være ”lemlæstelse” er ikke baseret på videnskab. Det er – i bedste fald – baseret på nogle kropsidealer og et natursyn, der er udbredt i vores del af verden.

En tredjedel af jordens befolkning omskærer drenge. Størstedelen af dem vil aldrig have skænket det en tanke, at de skulle være skadede.  De har nogle andre idealer end i Danmark og Skandinavien, når det handler om kroppen og omskæring. Det er idealer, som bygger på tusindår gamle civilisationer. Hvis man ikke bryder sig om disse idealer, er det helt fint. Men det er et subjektivt argument. Og det er i øvrigt ikke et godt argument for et forbud.

Fra en lægefaglig vinkel er der en omfattende viden om omskæring.  Der er entydig evidens for, at der er helbredsmæssige fordele ved omskæring. Der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at omskæring skulle forringe den voksne mands seksuelle tilfredsstillelse eller den seksuelle tilfredsstillelse hos den omskårne mands sex-partner. Andre undersøgelser viser en nedsættelse af smitterisikoen med HPV (og dermed livmoderhalskræft) og herpes hos omskårne mænds partnere.

I nogle lande bliver fordelene ved omskæring betragtet som så store, at lægefaglige organisationer mener, at det overvejer de få komplikationer, der er ved operationen. I andre lande bliver omskæring ikke anbefalet af lægefaglige organisationer. Det sidste er tilfældet i Danmark, hvor Lægeforeningen er stærkt imod rituel omskæring af principielle grunde.

Der er ingen lægefaglige organisationer i verden, der anbefaler et forbud.

Der har været flere eksempler i pressen på, at nogle har oplevet det som traumatiserende at blive omskåret som store drenge. Det er naturligvis en erfaring, der ikke kan diskuteres. Men det skal bemærkes, at efter jødisk tradition bliver børn altid omskåret som helt små. På ottende dagen for religiøse jøder, og typisk inden for de første måneder for sekulære jøder. Generelt er risikoen for komplikationer mindre, jo tidligere omskæringen finder sted.

Med en milliard omskårne mænd på verdensplan er det naturligvis også muligt at finde eksempler på omskæringer, der ikke er foretaget lægefagligt korrekt og rent faktisk har skadet barn et for livet. Det er i alles interesse, at omskæringer forgår sikkert, reguleret,  i lægefaglige rammer og lovligt.

Det Jødiske Samfund beskæftiger sig med religion og kultur og ikke lægevidenskab, så vi vil opfordre dig til at søge informationer om dette andre steder for at komme dybere ned i den lægevidenskabelige vinkel. Eksempelvis på www.circuminfo.dk. eller Netdoktor.dk.

Jødiske og muslimske forældre føler, at de tilfører – ikke fjerner – noget ved omskæring

Dette kan også virke paradoksalt. For i Danmark er vi meget optaget af kropsidealer – og mindre optaget af traditioner, der kan give barnets liv en religiøs, eksistentiel eller kulturel dimension. Hvad denne dimension er, vil vi prøve at beskrive senere.

Det er klart, at den spæde dreng ikke føler, at han får tilført en identitetsmæssig dimension i det øjeblik, han bliver omskåret. Men i løbet af opvæksten opfatter langt de fleste jødiske drenge og mænd det som en del af en værdifuld pakke: En opvækst i en jødisk kontekst med den tro og de traditioner, som har holdt jøderne sammen som folk i årtusinder.

I øvrigt er jødisk kultur generelt reflekteret, diskuterende og til tider meget selvkritisk.  Det er næppe sandsynligt, at et flertal af jøder stadig ville omskære sine drenge i generation efter generation, hvis man ikke følte, at det tilførte noget.

Børn fødes ind i en kulturelle, sociale og religiøse grupper med kollektive rettigheder

I Danmark er vi meget optagede af rettigheder. Det er en god ting. Men vi er særligt optagede af individuelle rettigheder og i mindre og mindre grad optaget af kollektive rettigheder. Og det kan skævvride opfattelsen af, hvad der er en rettighed, og hvordan man beskytter børn.
Hvis vi blindt fokuserer på individuelle rettigheder, glemmer vi, at børn fødes ind i en kulturel, religiøs eller social gruppe, som også skal respekteres og har rettigheder.

Kollektive rettigheder kommer blev bl.a. til udtryk som  religionsfrihed og mindretalsbeskyttelse. Et eksempel på en kollektiv rettighed er i FN’s Børnekonvention (Artikel 30), der understreger, at børn af mindretal ikke ”må nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion”.

I afsnittet om menneskerettigheder og børn ret til egen krop kommer vi lidt dybere i spørgsmålet om rettigheder.

Jødiske forældre betragter omskæring som en ret, der er sikret gennem religionsfriheden af en religiøs praksis, som har været tolereret i Danmark i 400 år . Det er en rettighed, der forpligter forældrene til at føre drenge  ind i jødisk religion, kultur eller traditioner på en måde, der er meningsfuld for den enkelte og relevant i det samfund, han skal leve i.

Børn er individer, men de er ikke færdigudviklede individer og har behov for dannelse, identitet og en grundlæggende fortælling, der kan være et pejlemærke for resten af livet. For jøder er omskæring – om man kan lide det eller ej – en del af den identitet.


 

13  spørgsmål, udsagn og misforståelser:

Spørgsmål: ”Hvorfor er omskæring vigtigt for jøder?”

Svaret kan været forskelligt fra jøde til jøde. Fælles er dog, at omskæring er vigtigt i alle hjørner af jødisk religion og kultur.

For religiøse jøder er det en fysisk tegn på den pagt, Abraham indgik med sin gud – og som er grundlaget for jødedommen og de løfter og forpligtelser, som gud gav til Abrahams efterkommere.

Der er mange ting i jødedommen, der er blevet reformeret og ændret med tiden. Men man kan ikke meningsfuldt tale om jødedom uden at vende tilbage til Abrahams pagt. Det gælder for alle grene af jødedommen: Ultraortodoks, ortodoks, konservativ, liberal eller reformjødedom.

I Danmark er mange jøder af kulturelle grunde. Det vil sige, at de identificerer sig med jødisk kultur og som en del af det jødiske folk, men ikke nødvendigvis med jødedommen som religion. Nogle vil være medlemmer af Det Jødiske Samfund med samme begrundelse, som mange ikke-religiøse danskere er medlemmer af Folkekirken. Og de holder fast i omskæring ligesom mange danskere holder fast i barnedåb uden nødvendigvis at være religiøse. For dem er omskæringen et kulturelt og identitetsmæssigt symbol – men ikke mindre dybfølt og vigtigt. For dem er det et symbol på et bånd, der går mange tusinder af år tilbage og forbinder forrige og kommende generationer. Omskærelsen er også en pagt med drengen, en evig tilstedeværelse i hans liv, som fortæller ham, at han ikke er alene, men er en del af et folk med en historie, en vilje til at overleve og stærke værdier og traditioner.

Muslimer, ortodokse kristne og andre kan have andre grunde til at omskære deres børn. Fælles er det dog, at det er et valg forældrene træffer af egen fri vilje, og at børnene i langt de fleste tilfælde opfatter det som en noget værdifuldt, der er blevet givet til dem i kærlighed og omsorg.

Spørgsmål: ”Vil jødisk liv i Danmark forsvinde, hvis omskæring af drenge forbydes?”

Det er selvfølgelig helt usandsynligt, at alle danske jøder vil forlade landet, hvis der indføres et forbud. Men det vil være umuligt at praktisere jødisk religion.

Der har været jødisk liv i Danmark i snart 400 år. I den tid har integrationen og assimilationen været meget høj. Når man alligevel kan tale om et jødisk liv i Danmark i dag, er det fordi, der er en aktiv kerne, som har praktiseret jødedom mere eller mindre ortodokst i generation efter generation.

Hvis omskæring bliver ulovligt, vil kernen af praktiserende jøder forsvinde. Denne kerne kan ikke leve med et forbud og vil forlade Danmark. Ud over de ortodokse familier, der i sagens natur ikke kan leve med et forbud, vil mange sekulære jøder se et forbud som usagligt, urimeligt og et afgørende svigt fra det officielle Danmark, der ellers har stået last og brast med danske jøder.

Et jødisk liv i Danmark vil forsvinde over et par generationer. Selvom der stadig vil være danskere med jødiske aner, vil det primært være en sag for slægtsforskere, folkemindesamlere og historikere. Og en dimension af dansk kultur, religion og diversitet vil være tabt.

Udsagn: ”Jøderne bare vente til, at barnet er 18 år.”

Det ville svare til, at man ventede med barnedåb til barnet var 18 år. Eller at man flyttede julen til om sommeren og gjorde den vegansk af hensyn til klimaet.

Jøder har praktiseret omskæring af drenge over alt i verden i tusindvis af år. I lige så lang tid har skiftende religioner og ideologier forsøgt at få jøderne til at ændre deres tro og vaner, fordi man mente at de var forkerte eller “uoplyste”.

Jødiske traditioner kommer ikke til at blive ændret på grund af kulturelle krav, der ikke er jødiske. Vi forventer heller ikke, at andre religioner laver om på grundpillerne i deres tro på grund af pres udefra, der ikke er baseret på objektive kriterier.

Udsagn: ”Man skærer ikke i raske børn”

Udsagnet har været helt centralt i den danske debat, efter at den danske afdeling af Intact-bevægelsen lancerede det som deres one-liner. Der er to problemer med udsagnet.

Det første er, at det er et moralsk udsagn, der er afgrænsende og ekskluderende. Hvis man mener noget andet, er ”man” udelukket – uden at udsagnet i øvrigt har indhold eller argumentationskraft ud over en moralsk, løftet pegefinger.

Et andet problem med udsagnet er, at det er faktuelt forkert. I Danmark skærer vi hvert år i hundredvis af raske børn af kosmetiske grunde . Det kunne f.eks. læbeganespalte, sammenvoksede tæer og flyveører.  Mange danske forældre får klippet spædbørns tungebånd – et irreversibelt indgreb, der ofte foretages uden medicinsk begrundelse, hvilket danske børnelæger har advaret mod. Hver år bliver der foretaget kønsnormaliserende operationer på børn, der er født med variationer i kønskarakteristika (interkønnede børn).  Der ville stadig blive skåret i kønsorganer på raske børn, hvis der kom et forbud mod omskæring, men af andre ikke-medicinske hensyn.

Ovenstående er blot eksempler. Man kan mene, at eksemplerne er forskellige fra omskæring. Eller man kan tale om “whataboutism”. Men de illustrer, at ”man” rent faktisk skærer i raske børn. Og det punkterer et indholdsløst slogan, som udelukkende bliver brugt om minoriteter.

Spørgsmål: ”Hvorfor må man skære i drenge og ikke i piger? Skal vi ikke have ligestilling?”

Omskæring af piger er generelt meget skadeligt for barnets sundhed og den voksne kvindes seksualitet.

Selvom der findes varianter af pigeomskæring, der skader barnet mindre end andre, er der aldrig dokumenteret nogen form for helbredsmæssige fordele ved omskæring af piger, som der er ved omskæring af drenge.


Omskæring af piger har ikke den altafgørende religiøse betydning for de involverede etniske grupper. Da Danmark indførte forbud mod denne praksis, skete det i samarbejde – og ikke konflikt – med disse grupper og deres religiøse ledere.

Udsagn: “I Danmark må man skære i raske drenge, men ikke skære halen af hunde og grise?”

Omskæring handler om mennesker, som lever i en kulturel og religiøs og kontekst. Det gør dyr ikke. Vores holdninger til dyr handler om natursyn og dyrevelfærd.

Det er væsentlige forskelle, der gør sammenligningen useriøs.

Udsagn: ”Omskæring er ikke en dansk tradition.”

Omskæring er ikke en tradition for et meget stort flertal af danskere – og bliver det heller aldrig. Men den jødiske minoritet har omskåret deres drenge i de snart 400 år, de har været en del af det danske samfund.

Det er dermed en ældre dansk tradition end både juletræet, kartoffelmadder og en kold pilsnerøl.

Udsagn: ”Jødernes tro kan ikke være særlig vigtig, hvis det hele er afhængigt af en omskæring”.

Det er et udsagn, som afslører to ting, der er meget typisk for debatten: At vores viden om religion er lidt overfladisk, og at vi samtidig – paradoksalt nok – er dybt påvirket af protestantisme.

Et af de særlige træk ved protestantisme er , at det er vigtigst at tro, men at ydre trostegn og religiøs praksis ikke er vigtige.

I jødedommen er det omvendt. Tro er ikke specielt vigtigt. Men religiøs praksis er en ledetråd fra vugge til grav.

 

Spørgsmål: ”Hvor mange børn bliver omskåret i Danmark”

Det anslås, at der foretages 1000-2000 ikke-medicinske drengeomskæringer om året i Danmark. Udover disse omskæringer oplyser sundhedsministeren, at der årligt omskæres knap 4000 danske drenge og mænd på de danske sygehuse af medicinske årsager, heriblandt ca. 800 medicinske omskæringer årligt af drenge mellem 0-17 år.

Det Jødiske Samfund medvirker årligt til 10-12 religiøse omskæringer om året. Størstedelen af de danske jøder får foretaget omskæringen på en klinik og uden trossamfundets medvirken.

 

Udsagn: ”Omskæring skal ikke være tilladt, fordi strider mod menneskerettigheder/Børns ret til en intakt krop”.

Den første del bygger en misforståelse af, hvad menneskerettighederne er. Menneskerettighederne er et sæt universelle rettigheder, der gælder for ethvert menneske, i ethvert samfund og i forskellige kulturer.

Selv hvis Danmark eller andre lande betragter omskæring som en skade på barnet, er det stadig ikke et universelt synspunkt. I mange afrikanske lande anbefaler verdenssundhedsorganisationen WHO omskæring for at begrænse udbredelsen af sygdomme og af hygiejniske grunde. Det anbefales også til børn. Man kan mene, at denne anbefaling ikke er relevant for Danmark. Men det giver ingen mening at betragte noget, som i andre lande er både anbefalet af lægefaglige autoriteter og er kulturelt accepteret, som en krænkelse af universelle menneskerettigheder. Der er ingen artikler i hverken FN’s verdenserklæring om Menneskerettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions, som meningsfuldt kan bruges imod omskæring.

Religionsfriheden er derimod en af de mest fundamentale menneskerettigheder, der er beskrevet i menneskerettighedserklæringer helt tilbage fra 1700-tallet. Religionsfriheden er fastlagt i Grundlovens § 67 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9. Børns rettighed til at indgå i et mindretals kulturelle og religiøse fællesskab er stadfæstet i FN’s Børnekonventions artikel 30.

Naturligvis eksisterer der eksempler på, at et samfund kan skride ind overfor religionsfriheden. Men det vil kræve klare og objektive argumenter for, at det er nødvendigt for at opretholde samfundets orden. De subjektive og kulturelt baserede argumenter imod omskæring vil ikke være nok, og Danmark ville være på kollisionskurs med internationale konventioner.

Argumentet om barnets ret til en intakt krop bliver ofte brugt i debatten. Det er umiddelbart et sympatisk argument, der vil få nogle til at fravælge omskæring. Men som et politisk og juridisk argument bliver det brugt helt løsrevet og med den underliggende forståelse, at denne rettighed kun handler om omskæring.

Hvis “retten til en intakt krop” skal bruges juridisk som grundlag for at kriminalisere i øvrigt velfungerende familier, må man forvente, at det ikke kun gælder for minoriteters kulturelle valg.

Alle forældre former deres børn irreversibelt for resten af livet. Og “retten til en intakt krop” kunne også bruges på andre af valg, forældre træffer på deres børns vegne. Eksemplerne inden for andre ikke-medicinske operationer af børn, kost , livsstil, passiv rygning og andre  miljøpåvirkninger kunne være talrige. Mange af disse valg er entydigt, beviseligt skadelige – i modsætning til omskæring.

Hvis “retten til en intakt krop” ikke skal bruges ensidigt mod mindretal, må det give forældrene et vist råderum til at bestemme, hvad denne rettighed indeholder.

Udsagn: ”Barnet skal have lov til selv at vælge, når det bliver 18 år”.

Udsagnet er nemt at forstå, og mange forældre vil undlade omskæring af drenge af den grund. Men det er rimeligt og proportionelt, at forældrene kan træffe valget, ligesom forældre kan træffe hundredvis af valg, der former barnet uigenkaldeligt for resten af livet. Eksemplerne kunne være mangfoldige på valg, der former børn både psykisk og psykisk.

I nogle lande blander staten sig meget i disse valg. I andre politiske systemer blander staten sig meget lidt.  I et pluralistisk og demokratisk samfund må man dog forvente, at myndighederne kan præsentere objektive og universelle grunde, hvis staten og ikke forældrene skal bestemme det.

Det er den politiske og juridiske side.

For den enkelte jødiske familie handler det om den religiøse og kulturelle dimension, som bliver givet i omsorg og kærlighed til barnet.

Det er åbenlyst, at det er et dilemma, at der eksisterer voksne mænd, der i højere eller mindre grad ville ønske, at de ikke var blevet omskåret. Ifølge den mest omfattende undersøgelse af danskernes seksualitet, Sexus Undersøgelsen fra 2019, er det to procent af alle omskårne mænd, der er særdeles utilfredse med deres omskæring – altså et tal, der dækker både danske jøder, muslimer og formentlig også en del, der er blevet omskåret under omstændigheder i udlandet, der er meget anderledes end i Danmark.

Hvad enten man synes, at dette tal er højt eller lavt, og ligegyldigt hvilken forhistorie, der ligger bag, er det selvfølgelig en ulykkelig situation for den enkelte. Men det er ikke en optik, man kan se hele spørgsmålet igennem. Og er ikke ret godt argument for et forbud.

Alle forældre påvirker deres børn gennem værdier, kost, livsstil og mange andre ting. Ting, der er irreversible både fysisk og psykisk. Det afgørende er derfor ikke, om påvirkningen er irreversibel. Det afgørende må være, om det er skadeligt ud fra objektive kriterier. Og om elementerne i forældrenes opdragelse generelt bliver opfattet positive, meningsfyldte og relevante for den kulturelle og religiøse identitet, man er opvokset i.

 

Spørgsmål “Hvorfor må man ikke skære i børns øreflipper eller tatovere mit barn, når man må omskære drenge?”

Argumentet høres oftest i mere eller mindre fantasifulde varianter – ikke mindst på sociale medier.

Fælles for alle eksemplerne er:

  • Eksemplerne er spekulative, og man krænker ikke kollektive rettigheder som religionsfrihed eller mindretalsbeskyttelse ved at forbyde noget, som ikke reelt er en del af en religion eller et mindretal.
  • Der er ingen dokumenterede helbredsmæssige fordele ved de nævnte eksempler.
  • I stort set hele verden er omskæring anerkendt som en kulturel og religiøs kode for to verdensreligioner/kulturer genkendes og anerkendes som dette. Det bliver derfor ikke opfattet som stigmatiserende, som ovenstående eksempler objektivt set må være.


Udsagn: ”Danmark vil være foregangsland i resten af verden med et forbud mod omskæring”.

Intet land har forbudt omskæring siden Berlinmurens fald. På globalt plan er modstand mod omskæring et marginalt fænomen, som ikke er på dagsorden i større politiske partier og kun figurerer på internettets afkroge.

Størstedelen af verden vil stå helt uforstående for den kulturelt og norm-baserede diskurs, der har problematiseret omskæring til en grad, hvor det bliver genstand for et forbud på kanten af internationale konventioner.

Det eneste land, der har kriminaliseret omskæring i moderne tid er Sovjetunionen – hvor forbuddet i øvrigt ikke blev håndhævet i nævneværdig grad. I jødiske kredse vil et forbud blive set som det største  juridiske indgreb mod jødisk religion siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

I USA og Mellemøsten, hvor over halvdelen af mænd er omskåret, vil et forbud blive set som et udtryk for kulturel chauvinisme og intolerance.

 

Af Michael Rachlin
Kommunikationsanvsarlig i Det Jødiske Samfund
September 2020